| Denne lejlighed er ikke til
gæster der er til fest og ballade. Den befinder sig i en almindelig
etageejendom, hvor beboerne skal op og passe deres arbejde og rummer
også nogle pensionister der nyder deres otium. Husordenen byder, at der
er roligt i ejendommen fra kl. 22. Lejligheden er primært
til familie, venner og bekendte, som kan bruge den som base for nogle
gode dage i Berlin. Af hensyn til naboerne er brug begrænset til et par
gæsteophold pr. måned. Som ferielejlighed er den billig til prisen i forhold til størrelse og komfort. Til gengæld forventer vi, at du passer godt på lejligheden og er flink overfor vore naboer og nabolaget. Lejligheden befinder sig i en lille social ejerforening - du har f.eks. adgang til fælles loftsrum med motionsredskaber og bordtennis mm. |
![]() |
|
| Lejligheden ligger lidt nord for Tiergarten i
bydelen Wedding. Det indgår i dag som den nordlige del af bydelen
Mitte. Området blev i 1861 indlemmet i Berlin og frem til 1920 bestod Berlin (Alt-Berlin)
af bydelene Wedding, Mitte, Prenzlauer Berg, Friedrichshain, Kreuzberg og
Tiergarten. Ejendommen ligger tæt ved U-bahn, hvorfra det tager 15-20 minutter at komme til Alexander Platz, Museumsøen, Prentzlauer Berg, Kreutzberg, Tiergarten eller KaDeWe på Kürfürstendamm. Eller tag sporvognen og nyd turen. Ejendommen ligger i en hyggelig brostensbelagt
gade fra 1827 med vejtræer. Boligen er fra 1907, udbombet i 1945, genopbygget i
den franske sektor, og gennemgribende renoveret i
1986. Kvarteret er med
grønne træer overalt og brede veje med kun lidt trafik. Her er en tyrkisk bager,
en indvandrergrønthandler, tyske bier-kneiper, lækre spisesteder og små butikker.
|
![]() |
|
| 5 min. herfra er der jævnligt marked, et stort
indkøbscenter og et travlt forretningsstrøg med talrige spisemuligheder og
storcentre. Der
er få minutters gang til et større parkanlæg (Schillerparken). Lejligheden indeholder stue og to værelser samt et fuldt udstyret spisekøkken, inkl. keramikkomfur, opvaskemaskine, mikroovn, køleskab og alt hvad et dansk køkken normalt indeholder af køkkengrej herunder bestik mm. til min. 8 pers. Nyligt moderniseret flisebadeværelse med vaskemaskine og tørretumbler. Ejendommen opvarmes med fjernvarme. Der er endvidere en bredbåndsforbindelse (ADSL) til Internet, som frit kan benyttes (trådløs eller via kabel til router). TV og DVD-afspiller Der bruges alene strøm fra ren vedvarende energi i lejligheden - nul CO2 bidrag og ingen atomaffald. Se nærmere her.
|
![]() |
|
| Lejligheden er på 78 m2 (i Tyskland benyttes
netto-areal - det svarer til ca. 90 m2 herhjemme) fordelt på - stue på 26 m2 med spisebord til 6-8 pers. samt sofa, som også kan benyttes til seng. - stuen indeholder kabeltilsluttet fjernsyn (32" wide-screen) samt DVD-afspiller. - soveværelse med dobbeltseng og skabsplads - ekstra værelse med arbejdsbord, skab samt sovesofa, der hurtig kan laves til dobbeltseng. - hertil spisekøkken og badeværelse samt entré og et lille opbevaringsrum. - der er endvidere adgang til en fælles tagetage, der indeholder bordtennis, bordfodbold og i øvrigt fungerer som tørreloft og festsal . - endvidere er der et kælderrum. |
![]() |
|